Køb aktier på aktiesparekontoen og spar penge

Køb aktier på aktiesparekontoen og spar penge

Aktiesparekonto er et ord, der efterhånden er på manges læber, men hvad er det egentligt, og hvorfor er det smart? Det ser vi nærmere på her, så læs med og bliv klogere på, hvorfor denne type af investeringskonto kan være værd at overveje, hvis du investerer eller overvejer at gå i gang.

Rigtigt mange danskere i alle aldre har de seneste par år kastet sig ud i at investere, mange på grund af de negative renter, det er blevet svært at komme udenom, men ikke mindst for at skabe sig en ekstra indkomst. 

Skatten betales løbende

Men hvad er det, aktiesparekontoen kan, og hvorfor er den så populær? Grunden til at så mange har en er, at på den betaler man kun 17% i skat, hvor i mod man normalt betaler hhv. 27% eller 42% af sine gevinster. Der er altså tale om en ret stor forskel, hvorfor en aktiesparekonto kan være værd at overveje. Det man skal være klar over, når man investerer på en aktiesparekonto er, at den er det man kalder lagerbeskattet. Det betyder, at skatten afregnes ved udgangen af hvert år, uanset om du har solgt noget eller ej, hvori mod man normalt først betaler skat, når man har solgt noget. Du skal derfor sørge for at spare op til lagerskatten, da du ellers kan blive nødt til at sælge aktier for at kunne betale skatten. Du kan læse mere på Aktieskole.

Ikke alle aktier kan købes på aktiesparekontoen

En anden ting, det er godt at vide er, at man kan købe rigtigt mange forskellige aktier på aktiesparekontoen, men ikke alle. Man kan altså ikke forvente, at det selskab, man har set sig lun på, kan købes her. Rigtigt mange kan dog, så det er ikke derfor, man evt. skal afholde sig fra at oprette en aktiesparekonto. Der er flere forskellige meninger om, hvordan man bedst kan udnytte aktiesparekontoen, og således mener nogle, at den bedst bruges til danske aktier, da man her undgår vekselgebyr mellem valutaer. Det kan der være noget om, men i det lange løb og ved større beløb betyder dette gebyr ikke noget, så med mindre, man kan fylde aktiesparekontoen op med danske aktier, er det helt fint også at købe udenlandske. Aktiesparekontoen har pt. et loft på 102.300 kr. pr. år men forventes at blive forhøjet til det dobbelte.

Begræns din risiko

Når man går i gang med at investere, bør man tænke over sin risiko. Der kan være mange penge at tjene ved at handle med aktier, men på samme måde kan der også være mange penge at tabe. Som nybegynder kan man med fordel starte med at købe for små beløb og i solide danske aktier fra et af de ledende aktieindex som for eksempel C25, NYSE eller DAX.