Få gang i de gode rutiner

Få gang i de gode rutiner

Det er nemt at danne sig dårlige vaner, og ofte lidt sværere at komme i gang med de gode. Men når en vane først er blevet til en vane, er den nemmere at holde fast i, så det gælder bare med at komme i gang med at finde de gode rutiner. Det kan være i forhold til dit arbejde, dit helbred, din økonomi eller noget helt fjerde. Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan du kan begynde at få bedre vaner i din hverdag. 

Lav din egen dagsorden 

Vi er alle forskellige og det gælder også vores daglige struktur. Nogle elsker at stå tidligt op, mens andre er mere friske om aftenen. Derfor kan det være irriterende at være nødt til at planlægge sin dag omkring andres præferencer. Desværre er det typisk tilfældet på arbejdsmarkedet, hvor det er de færreste, der kan komme til at vælge deres arbejdstider selv. Men der er flere, mindre ting, som du selv kan styre. Det gælder bare om at få øje på dem. 

Hvis du godt kan lide at følge med i nyhederne, og du derfor føler dig tvunget til at sætte dig og se tv-avisen hver aften, kan det være, at du skal gøre det til en vane at finde nyheder selv på nettet. Der er nemlig masser af gode nyhedskilder tilgængelige, og du har her fleksibiliteten til selv at vælge, hvornår du læser dem. Besøg for eksempel dagens.dk for at holde dig opdateret, når det passer dig. 

Få gode madvaner 

Vores helbred er meget direkte forbundet til det, vi spiser. Derfor er det en rigtig god idé at sørge for at få skabt sig nogle gode madvaner. Her kan det være enormt forskelligt fra person til person, hvad der er nødvendigt at ændre. Det kan være, du har brug for mere appetit, måske skal du blive bedre til at lave mindre portioner eller måske skal dit fokus være at få flere grøntsager med i madlavningen. 

Det er vigtigt, at du først og fremmest finder ud af, hvor din “svaghed” ligger. Det er ikke alle, der kan se dette, og det kan derfor være en god idé at snakke med en professionel om det. Herfra kan du begynde at opbygge din nye kost og skabe nye gode vaner, der er med til at holde dig sund og rask. 

Pas på kroppen 

Ligesom med maden, er helbredet også forbundet til, hvor meget vi får brugt kroppen. Det er vigtigt at sørge for at motionere regelmæssigt, men vi er mange, der har svært ved at finde lysten, tiden eller energien. 

Ofte er det et spørgsmål om at skabe en vane. Og her gælder det om at være konsekvent. Start med at løbe og sørg for, at du gør det fast nogle dage om ugen. Efter nogle uger vil det begynde at føles mere naturligt og virke som en mindre udfordring.